Vedtaget på general forsamling December 2020

§1. Navn, tilhørsforhold og lokation

§ 1. Foreningens navn: ’Hjælp til Maria og Adrians Shelter i Rumænien’

§ 2. Adresse : Teglværksbakken 34

§ 3. CVR nummer

§2. Formål:


§ 2.1 At oplyse om, at hunde er følende og intelligente væsner, der bør behandles derefter.


§ 2.2 At oplyse om konsekvenserne af den måde hunde behandles på i mange lande i dag. At skabe bevidsthed om den ulyksalige problematik ,der findes på verdensplan men i dette tilfælde med fokus på Europa og Rumænien, af hjemløse og vilde hunde, der behandles som skadedyr.

Foreningen ønsker at bringe større bevidsthed om den kæmpe problematik der er i håbet om at være med til at ændre disse forhold.

§ 2.3 At samle flere til at støtte op om dette formål, andre foreninger, virksomheder, frivillige til at opnå et større talerør, til at oplyse om, hvad der foregår i Europa.

At der bør lovgives om chipning og registrering af hunde og neutralisering af hunde, avl af hunde og ejerskab af hunde.

At alle sheltere bør have en anden og bedre standard, som tilgodeser alle hundes behov.

§ 2.4 At fremme gadehundenes vilkår via oplysning på de sociale medier, kurser og foredrag.

§ 2.5 Foreningen ’Hjælp til Maria og Adrians Shelter i Rumænien’ har naturligvis også til formål at hjælpe gadehunde primært i Marias og Adrians shelter i Rumænien, der bærer navnet ”Hope for the future”.

Dette indbefatter indsamling af støtte midler og ansøgning af fonde, indsamling af foder, støtte til opbygning, renovering, vedligeholdelse af selve det shelteret beliggende i Valcea i Rumænien, støtte til neutraliseringer og genudsætning af hunde i Rumænien, støtte til bidrag af dyrlæge tilsyn i Rumænien, samt foder af både hunde og katte, der kan videre formidles og genudsatte hunde i Rumænien. Samt dog i mindre grad hjælp til formidling og adoption af hunde fra ’Hope for the Future’

§3. Medlemskab:

§ 3.1 Foreningen optager som medlem alle, der tilslutter sig foreningens formål jf. §3.2.

§ 3.2 Man kan opnå medlemskab af foreningen på to måder, hvoraf kun den første giver stemmeret på generalforsamlingen;

1) som betalende medlem (myndighedskrav)

2) som “gratis medlem”

Medlemskontingentet for de betalende medlemmer fastsættes for ét år ad gangen på generalforsamlingen.

Indmeldelse sker ved skriftlig tilmelding til et bestyrelsesmedlem.

Medlemskab kan kun ske, hvis man ønsker at støtte op om Marias og Adrians arbejde og opbygning samt vedligeholdelse af shelteret i Rumænien enten i form af virtuel støtte eller i form af økonomisk eller praktisk støtte.

Medlemmer er forpligtet til at overholde Foreningens vedtægter.

Udmeldelse kan ske til enhver tid, dette skal ske skriftligt.

Virksomheder og andre foreninger kan være medlemmer.

Medlemmer, der handler i strid med Foreningens vedtægter eller som ved deres optræden skader foreningens formål kan ekskluderes af foreningen på sociale medier samt ved arrangementer arrangeret af foreningen.

Ekskludering af foreningen skal vedtages enstemmigt på et bestyrelse møde.

§4. Generalforsamling:

§ 4.1 Generalforsamlingen er Foreningens højeste myndighed.

§ 4.2 Den årlige generalforsamling afholdes på et sted valgt af bestyrelsen eller

mødet kan afholdes digitalt via et socialt medie og behøver derfor ikke foregå ved fysisk fremmøde, som bl.a. er en konsekvens set i lyset af Covid19.

§ 4.3 Generalforsamlingen bekendtgøres ved e-mail udelukkende til betalende medlemmer jf. § 3.2 med mindst 2 ugers varsel. Forslag, der ønskes forelagt generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 14 dage før, generalforsamlingen afholdes.

§ 4.4 Dagsorden for den ordinære generalforsamling følger disse punkter;

1. Valg af dirigent

2. Valg af referent

3. Bestyrelsens beretning

4. Forelæggelse og godkendelse af årsregnskab

5. Fastsættelse og godkendelse af kontingent for “betalende medlemmer” jf. § 3.2

6. Indkomne forslag

7. Eventuelt valg i henhold til § 6

9. Evt.

§ 4.5 Kun foreningens medlemmer har adgang til generalforsamlingen og det kræves at medlemmet har været medlem i 12 måneder op til generalforsamlingen.

§ 4.6 Generalforsamlingen afholdes i november eller december måned hvert år. Indkomne forslag samt bevis på medlemskab skal være tilsendt bestyrelsen senest 14 dage før generalforsamlingen på e-mail.

§ Dagsorden vil herefter blive offentlig gjort på hjemmesiden Rumænskehunde.dk eller via mail senest 5 dage før generalforsamlingen:

§6. Stemmeafgivning:

§ Stemmeret har medlemmer, der har betalt kontingent 12 måneder før generalforsamlingen. Hver medlem har 1 stemme. Der kan stemmes ved skriftlig fuldmagt. Intet medlem kan dog medbringe mere end 1 fuldmagt. Som skal rekvireres af bestyrelsen indenfor deadline. Alle sager afgøres ved simpelt flertal, dog skal vedtægtsændringer vedtages med mindste 2/3 af de afgivne medlemmer.

§7. Bestyrelsen:

§ Foreningen ledes af en bestyrelse på 3-4 medlemmer, som vælges for 3 år af gangen.

§Bestyrelsen vælger selv sin formand og kasserer.

§Formanden/kassereren kan være samme person og et andet bestyrelsesmedlem, er de tegningsberettigede.

§Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når halvdelen af bestyrelses-medlemmerne er tilstede.

§Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Bestyrelsen kan vælge at lade 1-2 suppleanter indgår i bestyrelsen. Denne skal godkendes på en generalforsamling. Suppleanten har ikke stemmeret til bestyrelsesmøder og vælges fra år til år på generalforsamlingen. Der afholdes 1 årligt bestyrelses møde.

§ Referater fra bestyrelsesmøderne sendes til alle i bestyrelsen på e-mail eller via andet udvalgt socialt medie.

§8. Frivillige:

§ Foreningen Hjælp til Maria og Adrians Shelter i Rumænien har frivillige, der hjælper med kørsel og andre frivillige arbejdsopgaver. Alt frivilligt arbejde der indgår i denne forening er baseret på egen betaling. Der ydes kun refusion af benzin eller lignende udgifter, hvis der foreligger en klar aftale med bestyrelsen og der fremsendes gyldige bilag.

§ Alle udgifter i forbindelse med frifilligt arbejde ses som en donation der tilgodeser gadehundene.

Foreningen Hjælp til Maria og Adrians Shelter i Rumænien har et frivilligt team. Disse frivillige tager sig af alt fra arbejde udført i forbindelse med Foreningen Hjælp til Maria og Adrians Shelter i Rumænien til varetagelse af website, økonomi og formidling af indsamlinger og donationer til specifikke formål, adoptioner og formidling af hunde fra Hope for the Future, opdateringer og varetagelse af de sociale medier, korrespondance med adoptanter og medlemmer på de sociale medier.

§ Alt arbejde udføres ulønnet, da foreningen er fungerende som non-profit.

§9. Opløsning:

Forslag om Foreningens opløsning kan kun vedtages, hvis bestyrelsen er enige.

§ 9.1 Foreningens opløsning kan kun ske på en ekstraordinær generalforsamling indkaldt med dette for øje med 3/4 af de fremmødtes stemmer for forslaget.

§ 9.2 Eventuel formue/midler skal ved opløsningen følge Hope for the Future i Rumænien.